Hvad er indre frihed?

“Indre frihed – eller oplysning – er at blive dét, du altid har været. Det er at finde det eneste, der aldrig har været forsvundet. Det er at være dét, der ikke kan beskrives.”

Den oplyste tilstand kan ikke beskrives – den kan kun opleves. Det er ligesom at man ikke kan beskrive, hvordan et æble smager til et menneske, som ikke har smagt et æble før. Æblet skal smages.

Når vi så alligevel vælger at forsøge at beskrive den med ord, så er det udfra bevidstheden om, at disse ord er vejvisere. Ligesom vejskiltet, hvorpå der står ”København” ikke er København. Vejskiltet viser først og fremmest, at der er et sted, der hedder København (den oplyste tilstand). Det er ofte også brugbart til at finde vej. Derfor kan ord fra mennesker, som er i den oplyste tilstand, i sig selv være befordrende for din egen oplysningsproces. Det uheldige er dog at nogle mennesker tror, at vejskiltet ER København. De hænger fast i de intellektuelle indsigter og tror, at disse relative sandheder er indre frihed.

Oplysning er ikke at have mange spirituelle indsigter. Tværtimod kan alle de spirituelle koncepter blokere for den frie tilstand. Oplysning er heller ikke clairvoyance, healingsevner eller midlertidige oplevelser af lys, engle og andre dimensioner. Indre frihed er ikke ud-kroppen-oplevelser, at kunne gå på vandet, telepati eller telekinese. Oplysning er ikke at få spirituelle evner – selvom det kan følge med som en ”bivirkning”.

Oplysning er meget mere simpelt – og tusind gange mere forunderligt. Oplysning eller indre frihed er et fundamentalt skift fra at være ”noget” til blot at være. Et skift fra at bo i sindet til at bo i hjertet. Et skift fra at identificere sig med sin personlighed til en permanent oplevelse af, at man er universet. Et skift fra at være dødelig til at være udødelig. Et skift fra at være begrænset til at være uendelig. Et skift fra at være noget tænkt, til at være i live. Et skift fra at være et koncept, til at være sin sande natur. Et skift fra at være klistret ind i tanker og følelser til at være den rene opmærksomhed, der frit oplever tanker og følelser. Et skift til at være i verden uden at være af verden. Kort sagt – et skift til din naturlige tilstand.

Der er i virkeligheden intet ekstraordinært ved det. Det er din naturlige frihed. Det er at leve fri af sindet – ikke fri for sindet. Det er at være i fuldkontakt med livet – uden forbehold. Det er at lade det, der kommer, komme – og det, der går, gå. Det er at hugge brænde og hente vand, som zen-munkene siger. Det er at kunne koble sindets kommentering fra og være i nærvær – præcis når du ønsker det.

Bruhns oplevelse af kvantespringet

”Den 6. marts 2004 oplevede jeg i Indien et gennembrud i min bevidsthed, der førte til en permanent tilstand af indre frihed. Nogle kalder denne tilstand oplysning eller blot vores sande natur. Jeg stod op ved solopgang for at lave yoga udenfor – og da jeg gik ud opdagede jeg, at alting var forandret. Mit sind var stille og jeg oplevede en ren lysende opmærksomhed stømme gennem alle celler. Min krop var let og svævede nærmest. Jeg betragtede bjergene og solens skønhed og brast i gråd og latter. Jeg oplevede at være alt hvad jeg kiggede på, blomsterne, græsset , bjergene og menneskene jeg mødte på min vej. Jeg var blevet ingenting og alting på samme tid.

“Klistret” som normalt var påhæftet mine tanker og følelser blev opløst og verden opleves nu i et helt nyt perspektiv.  Det er som at flyve op over skyerne, hvor solen altid skinner. Har du prøvet at flyve på en gråvejrsdag og have vinduesplads? Skyerne (tankerne og følelserne) er der stadig, men de har en helt anden kvalitet og omfang set oppefra, funklende hvide og vatagtige – og himlen (nu min grundtilstand) er hele tiden lysende blå. Der er en konstant underliggende glæde og accept, selv når følelser som vrede eller sorg en sjælden gang flyder igennem.

Jeg har oplevet tilstanden før gennembruddet i kortere tidsrum, når jeg stod på ski, snorklede, så på en solopgang eller mediterede. Nu er tilstanden permanent. Mit sind som ofte var et tankemæssigt fængsel er nu blevet et værktøj, som jeg kan koble fra og til, ligesom man bruger koblingen i bilen. Der er ingen modstand imod de tanker og følelser, som manifesterer sig. De får lov at være her – jeg har ikke behov for at ændre dem eller min personlighed. Min krop har givet slip på 90% af sine spændinger og de resterende 10% opleves fra en tilstand af fuld accept.

Før var jeg et træ, som stod og kiggede på de andre træer i skoven. Jeg sammenlignede, vurderede, roste, dømte og fordømte både mig selv og de andre træer. Det var ikke særlig rart. Som et træ vidste jeg, at der var noget som hed skoven, men jeg havde kun i få øjeblikke oplevet at være den. Pludselig skete det. Hele skoven fyldte mig. Min fornemmelse af at være et træ forsvandt og jeg blev hele skoven.

Først troede jeg at det var en af de midlertidige oplevelser. Men nej, det forandrede sig ikke. Jeg blev ved med at være skoven. Nu er jeg skoven, der står og kigger på sig selv. Det er en fantastisk oplevelse – i hvert eneste funklende nu. Jeg kan også se det spøjse træ, der hedder Bruhn, men jeg er ikke mere denne begrænsede personlighed. Jeg er fri – og uendelig taknemmelig.

Cecils oplevelse af kvantespringet

Jeg havde ikke nogen særlig længsel efter oplysning, jeg havde nemlig fuldstændig misforstået hvad de buddhistiske mestre mente, når de talte om “Emptiness” – for mig lød det helt dødt og virkelig, virkelig kedeligt – ikke tiltrækkende på nogen mulig måde :o)) Heldigvis giver Livet os altid, hvad vi har brug for og ikke hvad vi gerne vil have (eller tror vi gerne vil have)……og det sker ofte på de mest overraskende måder.

Det er så uendelig simpelt :o) Så simpelt at da jeg modtog oplysning den 6. september 2004, forstod jeg ikke rigtigt dybden af det skift, der skete i mig. Den dag oplevede jeg, at blive fyldt til randen af et guddommeligt Nærvær, der opløste ”mig” ud i ingenting…..og gjorde mig til alting i stedet for….. en oplevelse, der efterlod mig fuldstændig gennemsigtig, ét med vinden, der bevæger bladene, jorden, solen…….og en dyb, dyb følelse af, at alt nu kunne flyde uhindret gennem mig. Det forandrede permanent min relation til Livet……

Der er et uendeligt rum inde i mig, en oplevelse af fuldstændig indre frihed og en boblende understrøm af kærlighed, glæde og humor, der ikke er betinget af noget som helst……som altid er der – også når jeg græder. Der er en fylde i hvert øjeblik, som ikke kan beskrives. Ligesom om Livet ånder sig selv ud og ind gennem hjertet. Jeg elsker mig selv, jeg elsker mennesker, og vintergækker og honningmadder og stilhed og arbejde og…….

Oplysning handler overhovedet ikke om en bestemt slags oplevelser men om FRIHEDEN til at opleve – virkelig opleve – alt det Livet sender din vej uden nogen form for modstand eller hængen fast. Tilstande kommer og går, følelser kommer og går, tanker kommer og går …..i en uendelig dans af liv. Alt sammen sært, smukt, mystisk og meget naturligt på samme tid – og en enorm taknemmelighed flyder hele tiden af sig selv (som en stor fed flod fra hjertet :o)) og den har intet at gøre med detaljerne i det, der kommer og går – for der er en dyb forståelse af, at det har jeg alligevel ingen kontrol over :o))

Og rejsen ender aldrig – det er som om den vished og de indsigter, jeg har fået undervejs, får jeg igen – men på dybere niveauer……som om processen før og efter oplysning handler om at opdage og udforske nye nuancer og lag af denne fantastiske manifestation, vi kalder livet. Det opleves også som om, der sker en fin-tuning af alle mine kropsaspekter, så de kan holde højere og højere frekvenser I længere og længere tid – det føles som en meget automatisk proces, selvom justeringerne i perioder føles mere intense end andre…..og for hver fin-tuning afsløres nye dybder/nuancer – det er en uendelig rejse i uendeligheden :o))

Jeg er fuld af liv og fuldstændig overgivet til den guddommelige plan/kærlighed/glæde/humor og altid i den dybeste taknemmelighed til det store Alt.

Kærligst
Cecil

Husmetaforen – at slippe ud af sindets fængsel

Huset (den egobegrænsede personlighed) er fyldt med både fine møbler og en masse gammelt ragelse. Der er skodder for vinduerne, dørene er låst, og indeni i huset er der mørkt. Du har kun en lille lommelygte (den uoplyste bevidsthed) til at finde vej igennem rummene.

Du bruger måske rigtig mange år med at rydde op og ommøblere dit hus på alle mulige måder (gennem terapi, selvudvikling, meditationsteknikker, bogstudier etc). Du lærer at flytte på det gamle ragelse i huset (modstanden, angsten, vreden, sorgen, grådigheden, ambitionerne, stoltheden, arrogancen, mindreværdet, mønstrene etc) og indrette dem på en måde, så du ikke falder helt så tit over dem i mørket. Det er en slags Feng Shui, som får energien til at flyde bedre i det indre hus, men det slipper dig ikke fri.

Opgaven er ikke let, for du har kun den lille lommelygte til at lokalisere det gamle ragelse med og få det anbragt hensigtsmæssigt. Pudsigt nok så dukker det samme gamle ragelse (negative mønstre) op nye steder, selv om du havde lagt det i en kasse i kælderen. Huset bliver naturligvis rarere at opholde sig i, når der er ryddet mere op – men det er stadig et fængsel. Det er stadig det kedelige mørke, der hersker, selvom du til tider kan forlyste dig med læsning, strikning, videofilm og andet sjov.

Nogle få gange har du været så heldig at skodderne har åbnet sig og du har kunne stikke hovedet ud af vinduet og se det åbne og maleriske landskab udenfor . (De momentane oplevelser af indre frihed – den oplyste tilstand). Oplevelserne af at stikke hovedet ud af vinduet og se skønheden og lyset gør det efterhånden til et helvede at leve indeni huset. For du ved i dit hjerte, at huset i realiteten ikke er dit hjem men et fængsel. Det skønne landskab udenfor er din evige legeplads og virkelige hjem.

For hver gang miraklet sker , at du kan stikke hovedet ud i solskinnet, bliver du samtidig mere frustreret over at skodderne lukker sig lige så hurtigt, som de åbnede sig. Du begynder at indse, at du kan blive ved med at ommøblere indeni i huset, men at det ikke kan sætte dig fri. Den stadige ommøblering vil hverken åbne husets døre eller vinduer permanent. Opgivelsen, meningsløsheden og den eksistentielle frustration opleves kraftige og kraftigere. Du begynder at overgive dig og bede til at nogen eller noget udenfor huset vil komme forbi og hjælpe dig ud.

Du kommer i kontakt med hjælpere som er udenfor i det oplyste landskab (fysisk og ikke-fysisk inkarnerede lærere). Igennem kommunikationen med dem på indre og ydre planer finder du ud af, at det i sidste ende er frygt, der holder dig i huset. Frygten for det store ukendte, frygten for kærligheden, frygten for Livet og frygten for Lyset. Men langsomt opbygger du relationen med dine hjælpere udenfor og du mærker tilliden vokse i dig. Du mærker hvordan din bevidsthed og energimæssige frekvens hæves i samværet med dine indre og ydre hjælpere.

Pludselig sker det. Du bliver overgivet. Uden at du gør det mindste løftes taget og murene falder til jorden. Sollyset vælter ind og du ser alle de fine møbler og alt det gamle ragelse på én gang – oplyst af solen. Det gamle ragelse er ikke længere irriterende, for du er fri til at vandre i hele verden. Husets indhold (din personlighed) er mikroskopisk i forhold til de åbne vidder. Og i realiteten er det gamle ragelse smukt som resten af verden i det smukke sollys.

Din virkelighed er blevet den universelle virkelighed. Din personlige bevidsthed er blevet til den kosmiske bevidsthed. Du er nu i det smukke oplyste landskab, hvor du altid har hørt hjemme.

At være nedsænket i oplysningsvæsken